Informationsmøde for frivillige til SB Cup

Struer Boldklub håber endnu en gang at kunne afholde SB Cup, vores populære indendørs fodboldstævne. For at gøre dette til virkelighed har vi brug for hjælp fra en række engagerede frivillige, der vil deltage i planlægningen og afholdelsen af cuppen.
Derfor inviterer vi alle interesserede frivillige til et informationsmøde, hvor vi vil fortælle mere om opgaverne, forventningerne og hvordan netop du kan gøre en stor forskel for arrangementet.
Dato: Mandag d. 19. maj
Tidspunkt: Kl. 16.30
Sted: Struer Energi Park
Vi håber at se så mange som muligt til mødet, så vi sammen kan skabe endnu en fantastisk SB Cup.
På forhånd tak for jeres opbakning!